Prinzapolka   Prinzapolka
 PRINZAPOLKA.DK        -   om miskito-indianere på østkysten af Nicaragua   -


 
 · Sitemap  · Nyhedsarkiv  · Kort  · Statistik  · Respons  · Mie  · Jørgen Peter

Arkiv over nyheder



På denne side arkiveres nyheder af alle slags. Foreløbigt er der mest hjemmesidenyt, men efterhånden er det meningen, at der vil dukke flere nyheder op i forskellige kategorier.
Når siden åbner, vises pr. automatik de seneste fire nyheder. For at se ældre nyheder, klik i menuen til venstre.

Respons!
(under: )

I løbet af de 2½ år vi har haft denne hjemmeside, har vi fået mange forskellige slags respons. Vi har aldrig haft nogen egentlig gæstebog, men mange har skrevet til os efter at de har besøgt www.prinzapolka.dk.
Det har været alt fra forespørgsler om nogle af vore billeder af "sjove" dyr - "kan det være sådan én, jeg har på min terasse?" - til ansøgninger om lov til lån af billeder. (Desuden er der mange som har "lånt" vore billeder til brug på egne hjemmesider uden at spørge om lov).
Det er meget opmuntrende at modtage respons, når man laver en hjemmeside som denne. Det har været et stort arbejde, og det er rart at få reaktioner fra nogle af dem, som bruger siden.
Vi ved fra vores statistik over besøgende på siden, at den bliver besøgt af rigtigt mange - så mange at adskillige landsdækkende organisationer er misundelige på os - men det er dejligt, at nogle af vore besøgende indimellem reagerer med at sende os en mail, så vi også fornemmer lidt om, hvad det er for nogle mennesker som bruger vores side.
Denne nye side "Respons" bringer udpluk fra nogle af de henvendelser, vi har fået i tidens løb.


Denne side Powered by WordPress.