Prinzapolka   Prinzapolka
 PRINZAPOLKA.DK        -   om miskito-indianere på østkysten af Nicaragua   -


 
 · Sitemap  · Nyhedsarkiv  · Kort  · Statistik  · Respons  · Mie  · Jørgen Peter

Arkiv over nyheder



På denne side arkiveres nyheder af alle slags. Foreløbigt er der mest hjemmesidenyt, men efterhånden er det meningen, at der vil dukke flere nyheder op i forskellige kategorier.
Når siden åbner, vises pr. automatik de seneste fire nyheder. For at se ældre nyheder, klik i menuen til venstre.

YATAMA vandt!

Som opfølgning på sidste indlæg kan det nu bekræftes, at YATAMA vandt valget i Prinzapolka. Den nye politiske situation i den Autonome Atlantiske Region RAAN analyseres i denne artikel i La Prensa, og valgets “tørre tal” findes på hjemmesiden for "det højeste valgråd".

YATAMA vinder!

YATAMA i triumf efter valgsejr i Bilwi, miskitoernes hovedstad
På de foreløbige optællinger efter kommunalvalget i søndags ser det ud til, at de indfødtes eget parti YATAMA har vundet valget i de tre kommuner i den autonome region RAAN, hvor der er indfødt flertal - Waspan, Bilwi (Puerto Cabezas) og Prinzapolka. Dette rapporterer La Prensa i tirsdagens avis og El Nuevo Diario i onsdagens avis. I Bilwi bliver den nye borgmester miskitoen Elizabeth Enríquez. Det er iøvrigt første gang, Bilwi har haft en kvindelig borgmester. Sandinisterne har dog endnu ikke officielt accepteret nederlaget i Bilwi, hvor forskellen i stemmetal er på mindre end 400 mellem YATAMA og sandinistpartiet. I Waspan og Prinzapolka har valgene været mere klare, idet YATAMA har fået lige så mange stemmer som sandinisterne og de liberale tilsammen.…[Se resten af dette indlæg!]…

Kommunalvalg

Den 7. november skal der være kommunalvalg i Nicaragua, og således også i Prinzapolka. Der har ikke været skrevet noget om kampagnen i Prinzapolka i pressen, men på hjemmesiden for det "højeste valgråd" kan man se, hvilke kandidater der stiller op for de forskellige partier.
Det lader til, at partiet som repræsenterer Atlanterhavskystens indfødte befolkning, YATAMA, denne gang får lov at stille op til valget, hvilket de ikke gjorde for 4 år siden.
På La Prensas hjemmeside finder man denne oversigt over borgmesterkandidaterne for de tre største partier, PLC (liberale), FSLN (sandinister) og YATAMA, samt deres programerklæringer.…[Se resten af dette indlæg!]…

Undervisning i Prinzapolka m.m.

For første gang i en måned har der været nyheder fra Prinzapolka i dagspressen.
En kort notitits i La Prensa handler om, at Undervisningsministeriet MECD sammen med UNICEF har kørt et undervisningsprogram for Prinzapolka-kommunens mere end 100 lærere, for at følge op på juli måneds oversvømmelser. Temaet for undervisningen har været "Tilbagevenden til glæden", og så vidt det kan forstås ud fra notitsen handler det mest om, at lærerne har fået instruktion i, hvordan man vender tilbage til en normal dagligdag med undervisning efter en katastrofesituation.…[Se resten af dette indlæg!]…

Statistik

FN’s rapport over menneskehedens udviklinsstade for 2004, som på engelsk har undertitlen Cultural Liberty in Today’s Diverse World, kan findes og downloades på spansk eller engelsk fra denne side.
Rapporten blev fornylig omtalt i det nicaraguanske dagblad El Nuevo Diario, idet den indeholder adskillige statistiske oplysninger af interesse, set fra et nicaraguansk synspunkt.
Rapporten har bl.a. denne tabel, som viser:

 

Den indfødte befolkning i Latinamerika i procent af hele befolkningen:

 

Bolivia 71,0
Guatemala 66,0
Perú 47,0
Ecuador 38,0
Honduras 15,0
México 14,0
Panamá 10,0
Chile 8,0
El Salvador 7,0
Nicaragua 5,0
Colombia 1,8
Paraguay 1,5
Argentina 1,0
Venezuela 0,9
Costa Rica 0,8
Brasilien 0,4
Uruguay 0,4

 

Det er interessant at sammenligne Nicaragua med landets naboer, og overraskende at finde såvel Honduras som El Salvador højere oppe på listen. Til gengæld har Nicaraguas sydlige nabo Costa Rica som bekendt meget få indfødte.

Kilden til tabellen angives at være De Ferranti et al. 2003, men denne reference findes ikke i rapportens litteraturliste.

Udskiftning af dommer i Prinzapolka

Dommerembedet i kommunen Prinzapolka, som i en del år har været bestridt af David Rodríguez, som er indfødt miskito, er blevet besat med en ny mand, den tidligere dommer i Puerto Cabezas (Bilwi), Silvio Pichardo. Det fremgår af denne artikel i dagens La Prensa. Udskiftningen har affødt en del protester, fordi den nye dommer ikke er miskito, og ikke taler miskito-sproget. Det sandinistiske byrådsmedlem Daniel Castrillo udtaler, at "vi behøver en dommer som taler og forstår vort sprog, da vore landsbyer 100% består af etniske miskitoer, og det spanske sprog bruges ikke i denne zone". Også den lokale "wihta" (en traditionel lægdommer, hvis embede består sideløbende med statens juridiske dommere) udtaler sig imod udnævnelsen.

Kamp om jord

I en artikel i La Prensa den 13. september rapporteres om en genopblussen af konflikten i Layasiksa, et miskitosamfund i Prinzapolka-kommunen. Sidst man hørte om denne ballade var i februar måned, hvor beboerne i Layasiksa med våben tvang en gruppe fattige jordløse mestiz-bønder, som havde slået sig ned på miskitoernes fællesjord, til at flygte. Der var enkelte skudvekslinger, og to af mestizerne blev dræbt. Beliggenheden af Layasiksa kan ses på kortet her på siden.…[Se resten af dette indlæg!]…

Ballade i miskitoernes hovedstad

De seneste dage har budt på uroligheder i Puerto Cabezas eller Bilwi, som byen hedder på Miskito, provinshovedstaden i RAAN, den såkaldt “autonome nordatlantiske region". Bilwi er også et politisk og kulturelt centrum for miskitoerne i den nicaraguanske del af Mosquitia (en naturgeografisk region som deles mellem Nicaragua og Honduras). Byrådet i byen har erklæret undtagelsestilstand, og lufthavnen er blokeret af brændende dæk.…[Se resten af dette indlæg!]…

Flytningen af en landsby

I dagens udgave af La Prensa er der en historie fra Prinzapolka (på spansk).
Det drejer sig om landsbyen Dos Amigos, hvor indbyggerne efter regntidens oversvømmelser har besluttet sig til at flytte. I maj måned oplevede folk i landsbyen, at regnen stod op til midt på væggen på skolen. …[Se resten af dette indlæg!]…

Oversvømmelser i Prinzapolka

Der har igen i år været omfattende oversvømmelser omkring Prinzapolkafloden, i starten af juli måned. Det har været dækket af den nicaraguanske presse, og en artikel i El Nuevo Diario den 21. juli opsummerer skaderne.…[Se resten af dette indlæg!]…


Denne side Powered by WordPress.